Hvornår på dagen er strømmen billigst, og kan det reelt betale sig at vente?

Dansk køkken om aftenen med vaskemaskine i gang og elprisdisplay på væggen

Strømmen er billigst typisk om natten og i de tidlige morgentimer, mens den koster mest i aftenmyldretiden mellem klokken 17 og 20, men virkeligheden er mere nuanceret end den tommelfingerregel. Elpriserne svinger time for time afhængigt af vejr, vindproduktion og det samlede forbrug i Danmark og resten af Norden, og forskellen mellem det billigste og det dyreste tidspunkt kan nogle dage være mere end en faktor tre. Spørgsmålet er derfor ikke kun hvornår strømmen er billigst, men om det reelt kan betale sig for dig at flytte dit forbrug, eller om besparelsen drukner i besvær og bøvl.

Det vigtigste:

  • Strømmen er typisk billigst mellem klokken 00 og 06, samt midt på dagen når solen skinner på de danske solceller.
  • Prisen er oftest dyrest i hverdagens aftentimer mellem 17 og 20, hvor hele landet tænder for komfur, vaskemaskine og varme samtidig.
  • Du kan realistisk spare mellem 500 og 2.500 kroner om året ved at flytte forbrug, afhængigt af husstandens størrelse og elaftale.
  • Det giver mest mening at flytte store, fleksible apparater som vaskemaskine og varmepumpe, ikke dit samlede daglige forbrug.

Billigste tidspunkt for strøm: Hvad siger tallene egentlig?

Hvis man kigger på historiske spotpriser fra Energinet, tegner der sig et nogenlunde genkendeligt mønster hen over et gennemsnitligt døgn. Prisen ligger typisk lavest i tidsrummet mellem midnat og klokken 06, hvor både industrien og private husstande sover, og hvor efterspørgslen derfor er minimal. Omvendt stiger prisen markant i de to perioder, hvor flest danskere er aktive samtidig: om morgenen mellem 06 og 09, og især om aftenen mellem 17 og 20, hvor middagsmad laves, vasketøj køres, og varmen skrues op efter en kold arbejdsdag.

Det er dog vigtigt at understrege, at dette mønster ikke er en lov, men en tendens. På solrige dage med meget vindkraft kan prisen i perioder falde til nul eller endda blive negativ midt på dagen, fordi produktionen overstiger forbruget. Omvendt kan en vindstille, kold vinterdag give høje priser i stort set alle døgnets timer, fordi der skal importeres dyr strøm fra udlandet eller tændes for reservekapacitet. Derfor er det billigste tidspunkt for strøm ikke et fast klokkeslæt, men noget der skal tjekkes løbende, hvis man vil udnytte det maksimalt.

De fleste elselskaber og apps viser i dag priserne for det kommende døgn allerede om eftermiddagen, da Nord Pool, det nordiske elmarked, offentliggør spotpriserne dagen før de træder i kraft. Det giver dig faktisk mulighed for at planlægge næste dags forbrug med rimelig præcision, hvis du gider bruge fem minutter på det.

Derfor svinger elpriserne hen over døgnet

For at forstå hvorfor strømmen er billigere nogle timer end andre, skal man kigge på, hvordan det nordiske elmarked fungerer. Strøm kan som udgangspunkt ikke lagres i større mængder, så produktion og forbrug skal balancere i hvert eneste øjeblik. Når efterspørgslen stiger, skal der tændes for dyrere produktionskilder, og prisen stiger. Når efterspørgslen falder, kan de dyre kilder lukkes ned, og prisen falder igen.

Flere faktorer spiller ind på dette samspil:

  • Vindproduktion: Danmark får en stor del af sin strøm fra vindmøller. Blæser det meget, især om natten, falder prisen ofte markant.
  • Solproduktion: I de lyse måneder kan solceller presse prisen ned i de midterste dagtimer, hvor produktionen topper.
  • Forbrugsmønster: Danskernes kollektive adfærd, altså at de fleste laver mad og tager bad på samme tidspunkter, skaber forudsigelige spidsbelastninger.
  • Import og eksport: Når Danmark mangler strøm, importeres der fra Norge, Sverige eller Tyskland, og prisen følger ofte med op eller ned afhængigt af situationen der.
  • Vejret generelt: Kolde perioder øger forbruget til opvarmning, mens milde perioder dæmper det.

Det er altså et komplekst samspil mellem udbud og efterspørgsel, der minder meget om andre markeder, hvor priser svinger efter forhold man ikke selv kan styre. På samme måde som man bør sætte sig ind i lokale regler, før man kører bil i et andet land, for eksempel færdselsregler i Italien: de vigtigste regler turister typisk misser, giver det mening at forstå spillereglerne bag elpriserne, før man forsøger at udnytte dem.

En vigtig detalje er, at ikke alle har en elaftale, der følger spotprisen time for time. Har du en fastprisaftale, betaler du det samme uanset klokkeslæt, og så er hele diskussionen om det billigste tidspunkt irrelevant for dig. Har du derimod en variabel aftale med timeafregning, er det netop her potentialet for besparelse ligger.

Sådan flytter du dit forbrug uden at ændre din hverdag

Mange forestiller sig, at man skal stå op klokken tre om natten for at starte vaskemaskinen, hvis man vil spare på strømmen. Det er heldigvis sjældent nødvendigt. De fleste moderne apparater har en udskudt start-funktion, hvor man blot indstiller apparatet om aftenen og lader det selv vente med at tænde, til prisen er lavest.

Her er nogle praktiske greb, der kræver minimal indsats:

  1. Brug timerfunktionen på vaskemaskine og opvasker: Fyld maskinen om aftenen, og indstil den til at starte klokken 01 eller 02.
  2. Automatiser med en smart stikkontakt: En billig smart stikkontakt kan tænde og slukke bestemte apparater efter en fast tidsplan, uden at du selv skal huske det.
  3. Brug en elpris-app: De fleste elselskaber tilbyder i dag en app, der viser prisen time for time og sender en notifikation, når prisen er særligt lav.
  4. Styr varmen via termostat: En smart termostat kan sænke temperaturen en smule i dyre timer og hente den igen, når strømmen er billig, uden at du mærker forskel i stuetemperaturen.
  5. Oplad elbilen om natten: De fleste elbilladere kan sættes til at oplade i et bestemt tidsrum, så du altid rammer de billigste timer.

Fordelen ved disse metoder er, at de ikke kræver, at du ændrer dine vaner markant. Du behøver ikke stå op midt om natten eller undvære varmt vand. Du skal blot lade teknologien gøre arbejdet, mens du sover eller er på arbejde. Det samme princip gælder i øvrigt bredere i hjemmet: ligesom du løbende bør holde øje med, hvornår et filter trænger til udskiftning i dit ventilationsanlæg, jævnfør Hvad er der egentlig i dit indeklimastyrelsessystem, og hvornår bytter du filteret?, bør du løbende holde øje med dit elforbrugsmønster for at sikre, at automatiseringen stadig passer til din hverdag.

Hvilke apparater giver mest mening at flytte, og hvilke gør ikke

Ikke alt elforbrug er lige relevant at flytte. Nogle apparater bruger så lidt strøm, at besparelsen er symbolsk, mens andre bruger så meget, at selv en lille prisforskel kan mærkes direkte på elregningen ved årets udgang.

Apparater der giver god mening at flytte

  • Vaskemaskine og tørretumbler: Begge bruger relativt meget strøm på én gang og kører typisk uden opsyn, så en udskudt start er oplagt.
  • Opvaskemaskine: Samme logik som vaskemaskinen. De fleste maskiner kan fint vente med at starte, til prisen falder.
  • Elbilopladning: Her er potentialet typisk størst, fordi opladning af en elbil kan trække flere kilowatt-timer på én gang, og tidsforskellen i pris derfor har stor effekt i kroner og øre.
  • Varmepumper med akkumuleringstank: Hvis din varmepumpe kan lagre varme, kan den producere ekstra varme i de billige timer og bruge den senere.

Apparater hvor det sjældent betaler sig

  • Køleskab og fryser: Disse kører konstant og kan ikke bare “vente”, da maden skal forblive kold. Her er flytning af forbrug ikke relevant.
  • Belysning: Et par timers lys her eller der udgør et minimalt beløb, og det giver sjældent mening at ændre vaner for lysets skyld.
  • Mindre køkkenmaskiner: Kaffemaskine, brødrister og mikroovn bruger strøm i så korte intervaller, at besparelsen er ubetydelig.
  • Madlavning generelt: De fleste vil ikke ændre spisetidspunkt for at spare nogle få kroner, og det er fuldt forståeligt.

Pointen er, at man skal fokusere sin indsats der, hvor forbruget er stort og fleksibelt, i stedet for at forsøge at optimere hele husstandens strømforbrug minut for minut. Det giver langt bedre mening at fokusere på de to eller tre største poster end at jagte hver eneste lille besparelse, ligesom man ved større indkøb bør fokusere på det, der faktisk har betydning for kvaliteten, frem for at lade sig distrahere af alt det perifere. Samme tankegang gælder, hvis man vil købe produkter af god kvalitet uden at blive snydt af tomme løfter, hvilket beskrives nærmere i Køb CBD olie online: tjekliste til at undgå dårlig kvalitet og tomme claims, hvor princippet om at prioritere det væsentlige går igen.

Hvor meget kan du realistisk spare om året?

Det korte svar er, at det afhænger meget af husstandens størrelse, boligtype og om man har store elforbrugende apparater som elbil eller varmepumpe. Men der findes nogle tommelfingerregler, man kan tage udgangspunkt i.

En gennemsnitlig dansk husstand uden elbil og varmepumpe bruger typisk mellem 3.000 og 4.500 kilowatt-timer om året. Hvis man formår at flytte en del af dette forbrug fra dyre til billige timer, viser erfaringer fra flere elselskaber og forbrugerorganisationer, at man typisk kan opnå en besparelse på mellem 5 og 15 procent af den samlede elregning. For en husstand, der betaler omkring 8.000 til 10.000 kroner om året i strøm, svarer det til en besparelse på cirka 500 til 1.500 kroner årligt.

Har man derimod en elbil eller en varmepumpe, stiger både det samlede forbrug og potentialet for besparelse markant. Opladning af en elbil kan nemt udgøre 2.000 til 4.000 kilowatt-timer om året alene, og her kan den rigtige timing give en besparelse på flere tusinde kroner, især hvis man sammenligner de dyreste og billigste timer på en given dag. Samlet set kan en husstand med elbil og variabel elaftale realistisk spare mellem 1.500 og 2.500 kroner om året blot ved at flytte opladningen til nattetimerne.

Det er dog værd at huske, at besparelsen skal holdes op mod den tid og det besvær, det kræver at optimere forbruget. For nogle er det en engangsindstilling i en app, og så kører det automatisk. For andre bliver det en kilde til konstant bekymring over, om man nu rammer de rigtige tidspunkter. Ifølge Forsyningstilsynet, der fører tilsyn med det danske elmarked, er netop gennemsigtighed i priser en af grundene til, at flere forbrugere i stigende grad vælger timebaserede elaftaler frem for faste priser, fordi potentialet for besparelse er reelt, så længe man har mulighed for at automatisere dele af forbruget.

En god tommelfingerregel er derfor: jo mere fleksibelt og stort dit forbrug er, desto mere kan det betale sig at flytte det. Har du et lille, stabilt forbrug uden elbil eller varmepumpe, er gevinsten begrænset, og du skal ikke forvente mirakler. Har du derimod en elbil, en varmepumpe og en vaskemaskine, der kører flere gange om ugen, er potentialet markant større, og det kan sagtens betale sig at investere lidt tid i at sætte automatisk styring op.

Ofte stillede spørgsmål

Er strømmen altid billigst om natten?

Nej, ikke altid. Om natten er forbruget generelt lavt, hvilket typisk gør strømmen billigere, men på dage med meget sol kan prisen også falde markant midt på dagen. Det bedste er at tjekke den konkrete prisprognose for det kommende døgn i din elselskabs app eller via spotprisdata, i stedet for blindt at stole på en fast tommelfingerregel.

Kræver det en bestemt type elaftale at udnytte billige timer?

Ja, i praksis giver det kun mening, hvis du har en elaftale med timeafregning, hvor prisen følger spotmarkedet time for time. Har du en fastprisaftale, betaler du det samme beløb uanset tidspunkt på døgnet, og så har det ingen økonomisk effekt at flytte dit forbrug.

Skal jeg investere i en smart stikkontakt eller en app for at spare penge?

Det er ikke strengt nødvendigt, men det gør processen langt lettere. En smart stikkontakt eller en app med prisovervågning gør, at du slipper for selv at holde øje med prisen hver dag, og det øger sandsynligheden for, at du faktisk udnytter de billige timer konsekvent frem for kun sporadisk.

Kan det betale sig for alle husstande at flytte strømforbrug?

Ikke nødvendigvis. Har du et lille og stabilt forbrug uden store apparater som elbil eller varmepumpe, er den potentielle besparelse begrænset og måske ikke tiden værd. Har du derimod store, fleksible forbrugsposter, er potentialet langt større, og det kan være en god investering at sætte automatisk styring op.

Vibeke Nygaard
Vibeke Nygaard
Skribent & redaktør · Gazoo
Vibeke skriver om trends, produkter og praktiske løsninger for en moderne hverdag. Med fokus på durable valg og smart forbrug hjælper hun læserne med at træffe velovervejet beslutninger.